Impressionisme og Kubisme

Kubisme billede af Sct jørgen og Dragen.
Olaf Rude, udstillet på Aros. (1886-1957)

I årene 1918-1920 blev den kubistiske stil mere markant i Rudes værker. Men han omsatte den på sin helt egen måde, blandt andet i sit arbejde med en mere ornamental stil. Efter 1919 vendte Rude tilbage til en mere figurativ og realistisk stil. Han flyttede til Bornholm og de mange landskabsbilleder og portrætter, som han skabte her, er kendetegnet ved en klar kolorit og skitseagtig penselføring. 

Formanalyse:
På billedet ser man sct jørgen som er igang med at nedkæmpe en drage. Dragen er formet, så den ligner en krokodille meget og ridderen er blevet forvandlet til en lidt østlig ridder.
Der er mange geometriske former i brug i billedet, om gør det kubistisk. 
Lyset: Det ligner at lyset skinner fra venstre side ned mod hestens hoved efter hestens hvide farve på billedet. 
Det første man kigger på er selvfølgelig sct jørgen og derefter videre ned til dragen. 
Farver: De røde billeder i billeder viser kvalitet, som er hestens hoved og baggrundsfarverne er lidt mere kvantitsfarver. Der er både sekundære og primære farver i billedet.  Farverne er også meget hidsige og brutale, som også betegner dynamik.
Perspektiv: Billedet er lavet i frøperspektiv, så sct jørgen bliver udstillet, som en stor og stærk kriger.
Bevægelse: Selve de geometriske former i billedt gør det dynamisk.  Hestens hoved og dragens bagende viser bevægelse og dynamik. Formerne er meget forvredne og specielle, som gør det dynamisk. Og der er også flere bevægelser i en figur, som ved hestens hoved, som går over i dragens bagende. 

Betydning/social

Billedet af skt. Jørgen og dragen, som Olaf Rude lavede i 1918 er en slags moderniseret form af kalkmaleriet, som står i Århus domkirke. Ridderen er blev forvandlet til en lidt østlig kriger med kittel og turban på, i stedet for den middelalderlige ridder fra eventyrlignende historier. Rude har skabt et dramatisk og lidt mere dynamisk billede. Man kan godt se at billedets geometriske former og dybde samt farver er stærkt inspireret af det kubistiske formsprog.

Impressionisme

Billede hedder "Indtryk. Solopgang" og blev malet af Claude Monet i 1872 med en meget impressionistisk stil. Dette billede var et manifest for hele impressionismen, da den var en del af den første impressionistiske udstilling. 

På billedet ses en solnedgang/opgang ved vandet, hvorpå der ligger 2 små både med mennesker i. der er ikke rigtig nogle former i billedet men derimod, er det meget mere udvisket og går i ét med hinanden. Billedet har en meget åben komposition da der ikke er noget der lukker billedet inde. Man kan fornemme at billedet fortsætter langt ude fra rammerne.

Den mest dominerende linje i billedet er horisont linjen, hvilket gør billedet statisk, da den er vandret. Derudover er der mange små diagonaler bl.a. i vandet. Som giver en smule dynamik, på den måde, at man kan fornemme at vandet ikke står helt stille, men bevæger sig en smule. 
Lyset i billedet kommer fra baggrunden hvor solen står lavt. Hvis ikke man kunne se lyskilden på billedet ville man også kunne vide det ved hjælp af skyggerne fra de 2 både. De slår slagskygger i vandet, samtidig med at der er egen-skygge på båden og menneskerne hvilket er grunden til at de er helt sorte. 
I impressionismen gør det sig meget gældende at lave farvet skygger hvilket kan ses meget på vandet i billedet. Når man kigger på farverne i billedet, ser man 2 tydelige farver: orange og grøn. De er komplementærfarver hvilket vil sige at de fremhæver hinanden da de er modsætninger. Der er også meget tydelige penselstrøg som også er en faktor i impressionisme stilen.

Impressionistisk Fotografi

I denne øvelse er det vigtigt at få en forståelse for det impressionistiske landskabsmaleri og hvordan "de gjorde". Det er også vigtigt at få viden om lyset og farven som visuelt virkemiddel i billedet.

Jeg skulle finde et sted at tage mine fotografier og det var rigtigt vigtigt at det var det samme sted og med det samme motiv. Og så selvfølgelig at det er et stykke landskab.

3 

2

 1

Billede	Tidspunkt/Dato	Noter
1	Lørdag 14/2  Klokken 10:00	Billede af min vej og himmel, solen er ikke kommet frem endnu og det er lidt trist gråt vejr.
2	Søndag 15/2 Klokken 14:00	En flot dag med rigeligt med sol. Solen skinner sine stråler gennem skyerne og lyser vejen og objekterne op.
3	Fredag 20/2  Klokken 16:30	En igen lidt grå dag, med skyer som gør at solens stråler ikke kan skinne igennem. Skyerne gør billedet meget mørkt i forhold til tiden.
4	Søndag 22/2 Klokken 21:00	Solen er gået ned og skyerne ligger tungt i horisonten og månen lyser op. Lysene på vejen er tændt, som giver en hyggelig fornemmelse.
5	Søndag 22/2 Klokken 22:30	Solen er gået ned og der er helt mørkt ude på gaden. Man kan se lysene på vejen, som lyser vejen op. Mit blitz gør at min kan se bilen og dens hvide nummerplade, som tidligere.

Skulptur

I vores forløb med "Skulpturer" har vi fokuseret på tredemensiel kunst via skulpturen. Gennem diskussion og overvejelser fandt vi en definition på, hvad en skulptur er. Gennem et kort historisk tilbageblik (antikken-renæssance-barok) har vi kigget på, hvordan vores viden om maleri fra perioderne afspejlede sig i skulpturen.

Analyse af : Michael angelos, David:

Formanalyse:

Michelangelo's David 1501-1504

Titel: David. Tilblivelses år: 1501-1504. Størrelse: 5.17 meter høj. Placering: statuen opstillet foran Rådhuset i Firenze. Materiale: Marmor.

Analyse og Komposition: Den står i kontrapost (vægten lægges på det ene ben). Man kan skimte "arabesk" i kroppens struktur. De bløde linjer i skulpturen får den til at se ud som om at den er i harmonisk ro. Formen er rund og massiv. · Beskueren ledes rundt om skulpturen idet den har en udpræget for og bagside.

Lys og skygge: er skabt ved af former og overgange, som er blevet skabt ved slibning tror jeg.  Skulpturen suger på en måde meget lys til sig. Idet skulpturen i forvejen er meget lys medvirker det til, at skulpturen ser "guddommelig" ud. Dette passer godt til Michelangelos hensigt med skulpturen, hvilket skal forestille at være David fra det gamle testamente, men det kommer jeg mere ind under i betydningsanalysen.

Strukturen: er homogen, dvs. glat og sammenhængende. Dette fremhæver skønheden og får skulpturen til at se mere naturlig ud.

Materiale: Hård/marmor, kold/sten- Idet skulpturen skal forestille at være David lige inden han tager kampen op imod Goliat, kunne det tænkes at marmoren og vægtfylden af marmoren symboliserer Davids overvindelighed, og den hvide farve: hans renhed/Gud er på hans side.

Idet skulpturen er 5.17 meter høj, betragter man skulpturen fra frøperspektiv, hvilket får den til at se mægtigere ud, men det er nok også med vilje at Michael Angelo har gjort det.

Betydningsanalyse:

Statuen forestiller David før han skal i den tilsyneladende umulige kamp mod Goliat. David er lavet som en flot, ung mand der står i kontrapost.

Davids ansigtsudtryk er roligt og fattet udstråler aggressivitet, det viser også bare Michelangelos fantastiske evner som billedhugger.  blev lavet i en periode, hvor Firenze var truet af de omkringliggende stater. Skulpturens symbolske betydning ses i historien om David og Goliat. Firenze ansås i denne sammenhæng for umiddelbart at være ligeså forsvarsløs, som David på forhånd syntes at være. Dette viste sig dog at forholde sig helt anderledes. På den måde gav det indbyggerne håb. Så statuen blev opstillet foran rådhuset i Firenze netop som et symbol på selvstændighed.

Skulpturøvelse: 

Vi har lavet en skulpturøvelse om et menne i bevægelse altså en dynamisk skulptur.

Jeg startede med at lave en skitse over vores skulptur. Vi skulle tage udgangs punkt i croquis, som vi har lavet tidligere. 

Her er min skitse, som forestiller en danser.

Kravene til skulpturen var:

- En dynamisk figur i voks (max 15 cm høj)

- Billeder af skitser, proces og endelige resultat.

- Teoretiske overvejelser

 Efter hårdt arbejde med det her voks, fik jeg endelig lavet min flotte skulptur. Det var svært på mange måder at lave figureren fordi at vokset var så hårdt og svær at forme. Det var svært at lave den så dynamisk fordi at min erfaring indenfor området med voks ikke er så stor. Jeg var nødt til at bruge værktøjer i stedet for hænderne, da vokset var for hårdt.

Her er så mit endelige produkt med min skitse ved siden af.

Skulpturanalyse: Danseren
Skulpturen er 15cm høj- 9cm bredde. Den er lavet i 2015 på Herning Gymnasium. 
Materiale: Materialet er lavet af voks-ståltråd-træklods-klips.
Analyse og komposition: 

Danseren står i kontrapost, dvs den ligger vægten på det ene ben, som er ført om bag det andet, som en vigtig del af bevægelsen. Danseren er dynamisk med sine arme i bevægelse på vej opad. Jeg har brugt en taktisk, som går ud på at gøre den så bred og maskulin som muligt. Formerne er organiske fordi den virker levende. Organiske former er lidt runde former der virker levende. Menneskerformer.
Skulpturen er meget levende og åben, fordi den er dynamisk. 
Strukturen: 
Homogen, dvs. glat. 
Man betragter skulpturen fra fugleperspektiv, fordi den kun er 15cm høj. Højden skal også vise den lille fine balletdanser, som ikke er særlig stor og massiv. Danseren er meget åben og åbner sig på en måde op for beskueren.  Den er som sagt meget glat, som gør den yndefuld, som en danser. 
Betydningsanalyse:
Betydningen med danseren er at den skal opstilles på Aros  Den kendetegner livets gnist hos dansere  omkring i verden og om hvordan der stadig findes glæde rundt i verden i dans. Hvis vi kunne komme lidt tættere på skulpturen kan man så hvordan strukturen i ansigtet stråler glæde. Pragt er noget skulpturen prøver at vise meget af med dens ansigt. Den viser disciplin og pragt.