Dekonstruktivistisk folie

Dekonstruktivisme:

• 
  

Jeg skal Inspireret af Bernard Tschumis folie’er i Parc de la Villette i Paris bygge min egen dekonstruktivistiske folie i miniformat. Jeg skal forestille mig, at jeg kan gå ind i den, og den skal have skulpturelle såvel som arkitektoniske karakteristika. Jeg skal tage udgangspunkt i noget konkret, et dyr, som jeg skal splitte ad og sætte sammen igen dvs. at jeg skal ”de-konstruere”. Jeg Har i baghovedet, hvilke karakteristik den dekonstruktivistiske arkitektur kan have – måske er min form kantet og streng som folie’erne i Parcdela Villette – eller måske er den mere organisk og svunget – ligesom Guggenheim Museet i Bilbao?

Min praktistiske øvelse i dekonstruktivistisk arkitektur skulle jeg begynde med at tegne et tilfældigt dyr på et sort papir og et på et hvidt papir, derefter skulle jeg klippe dem i små stykker. Efter jeg havde klippet dem i små stykker begyndte min "de-konstruktivisme" Jeg bruge et hvidt papir til at klistre dem fast på og jeg fik det omformeleret til et meget abstrakt arkitektur, som på ingen måde ligner den kat jeg startede med at lave. Katten er blevet forvandlet til noget meget abstrakt kunst, som følger Bernard "Form follows fantasy". Det her værk jeg har lavet er meget utraditionelt fra det normale arkitektur. Det er også et slags modsvar på modernismen, som har de horisontale og vertikale linjer. Jeg syntes også selv at det lyser op blandt andre værker af mine, det er sjovt på en måde og lidt tankevækkende på mange måder. Jeg har haft rimelig nemt ved at sammensætte mit værk, men det har været svært at sætte stykkerne sammen så de passer, med limen og det hele, som gør det hele lidt kaotisk. Mit mål med skulpturen var at lave den kantet og hård også at jeg skulle klippe lige og skrappe kanter så den vil få kubistiske træk.

Arkitektur analyse

Stedspecifikt arkitektur er når arkitekturen forholder sig og indrager sine omgivelser.
- Jeg har valgt Moesgaard Museet som blev lavet i 2014.

Museet passer rigtig meget ind, både fordi at der er græs på toppen og fordi at den er designet, så man kan gå rundt på den over det hele og så falder den i et med naturen. 

Modernistiske træk:

I det modernistiske stiltræk er den meget effektiv, fordi at den som sagt er designet til at kunne gås på, så den er meget effektiv i forhold til pladsbrug. På den måde er den også meget praktisk. Så er den også meget klar i farverne, det er rene klare farver, som den hvide klare farve og den lysegrønne farve på græsset. 

Dekonstruktivistiske træk:

I dekonstruktivistiske træk er den meget utraditionel og tankevækkende, pga græsset og opbygingen. Så vil jeg også sige at det er sjovt på mange måder og det er helt klart et sted, som jeg vil finde intenrassant at besøge i fremtiden udelukkende pga arkitekturen. 

Stedspecifikke træk:

Museet passer rigtig meget ind, både fordi at der er græs på toppen og fordi at den er designet, så man kan gå rundt på den over det hele og så falder den i et med naturen. 

Analysemodel:

- Funktion

Funktionen i museet er at udstille kunst og at gøre det muligt at få folk til at gå ovenpå huset, så de kan udnytte huset på flere måder. Det giver det også et lille twist af hygge. 

- Konstruktion

Bygningens bærende dele er mest søjler og pæle, som støttes ned i jorden og skaber en retvinklet trekant form. Konstruktionen er forholdvis synlig. Man kan se visse dele af pælene og grundformen, men der er også meget der er skjult af græsset, for at gøre det mere moderne. Bygningen er lavet af beton og der bliver brugt store sten blokke som giver bygningen et sus af storhed. 

- Udtryk/Udseende

Der bliver brugt mange horisontale linjer i byggeriget, som mest af alt er søjlerne der støtter det. Det er en tung bygning med mange tunge blokke, som tidligere nævnt. Det har et meget flot udseende, græsset giver det et meget modernistisk præg og gør det flot og naturligt blandet, med modernistisk arkitektur. 

Bygningen er meget lys, både de klare farver er lyse og det lysegrønne græs er lyst. 

- Bygningen ide

Bygningen er opført i 2014 og afspejler sig selv rigtig meget i modernismen, som er vor nutids arkitektur. 

Impressionisme og Kubisme

Kubisme billede af Sct jørgen og Dragen.
Olaf Rude, udstillet på Aros. (1886-1957)

I årene 1918-1920 blev den kubistiske stil mere markant i Rudes værker. Men han omsatte den på sin helt egen måde, blandt andet i sit arbejde med en mere ornamental stil. Efter 1919 vendte Rude tilbage til en mere figurativ og realistisk stil. Han flyttede til Bornholm og de mange landskabsbilleder og portrætter, som han skabte her, er kendetegnet ved en klar kolorit og skitseagtig penselføring. 

Formanalyse:
På billedet ser man sct jørgen som er igang med at nedkæmpe en drage. Dragen er formet, så den ligner en krokodille meget og ridderen er blevet forvandlet til en lidt østlig ridder.
Der er mange geometriske former i brug i billedet, om gør det kubistisk. 
Lyset: Det ligner at lyset skinner fra venstre side ned mod hestens hoved efter hestens hvide farve på billedet. 
Det første man kigger på er selvfølgelig sct jørgen og derefter videre ned til dragen. 
Farver: De røde billeder i billeder viser kvalitet, som er hestens hoved og baggrundsfarverne er lidt mere kvantitsfarver. Der er både sekundære og primære farver i billedet.  Farverne er også meget hidsige og brutale, som også betegner dynamik.
Perspektiv: Billedet er lavet i frøperspektiv, så sct jørgen bliver udstillet, som en stor og stærk kriger.
Bevægelse: Selve de geometriske former i billedt gør det dynamisk.  Hestens hoved og dragens bagende viser bevægelse og dynamik. Formerne er meget forvredne og specielle, som gør det dynamisk. Og der er også flere bevægelser i en figur, som ved hestens hoved, som går over i dragens bagende. 

Betydning/social

Billedet af skt. Jørgen og dragen, som Olaf Rude lavede i 1918 er en slags moderniseret form af kalkmaleriet, som står i Århus domkirke. Ridderen er blev forvandlet til en lidt østlig kriger med kittel og turban på, i stedet for den middelalderlige ridder fra eventyrlignende historier. Rude har skabt et dramatisk og lidt mere dynamisk billede. Man kan godt se at billedets geometriske former og dybde samt farver er stærkt inspireret af det kubistiske formsprog.

Impressionisme

Billede hedder "Indtryk. Solopgang" og blev malet af Claude Monet i 1872 med en meget impressionistisk stil. Dette billede var et manifest for hele impressionismen, da den var en del af den første impressionistiske udstilling. 

På billedet ses en solnedgang/opgang ved vandet, hvorpå der ligger 2 små både med mennesker i. der er ikke rigtig nogle former i billedet men derimod, er det meget mere udvisket og går i ét med hinanden. Billedet har en meget åben komposition da der ikke er noget der lukker billedet inde. Man kan fornemme at billedet fortsætter langt ude fra rammerne.

Den mest dominerende linje i billedet er horisont linjen, hvilket gør billedet statisk, da den er vandret. Derudover er der mange små diagonaler bl.a. i vandet. Som giver en smule dynamik, på den måde, at man kan fornemme at vandet ikke står helt stille, men bevæger sig en smule. 
Lyset i billedet kommer fra baggrunden hvor solen står lavt. Hvis ikke man kunne se lyskilden på billedet ville man også kunne vide det ved hjælp af skyggerne fra de 2 både. De slår slagskygger i vandet, samtidig med at der er egen-skygge på båden og menneskerne hvilket er grunden til at de er helt sorte. 
I impressionismen gør det sig meget gældende at lave farvet skygger hvilket kan ses meget på vandet i billedet. Når man kigger på farverne i billedet, ser man 2 tydelige farver: orange og grøn. De er komplementærfarver hvilket vil sige at de fremhæver hinanden da de er modsætninger. Der er også meget tydelige penselstrøg som også er en faktor i impressionisme stilen.

Impressionistisk Fotografi

I denne øvelse er det vigtigt at få en forståelse for det impressionistiske landskabsmaleri og hvordan "de gjorde". Det er også vigtigt at få viden om lyset og farven som visuelt virkemiddel i billedet.

Jeg skulle finde et sted at tage mine fotografier og det var rigtigt vigtigt at det var det samme sted og med det samme motiv. Og så selvfølgelig at det er et stykke landskab.

3 

2

 1

Billede	Tidspunkt/Dato	Noter
1	Lørdag 14/2  Klokken 10:00	Billede af min vej og himmel, solen er ikke kommet frem endnu og det er lidt trist gråt vejr.
2	Søndag 15/2 Klokken 14:00	En flot dag med rigeligt med sol. Solen skinner sine stråler gennem skyerne og lyser vejen og objekterne op.
3	Fredag 20/2  Klokken 16:30	En igen lidt grå dag, med skyer som gør at solens stråler ikke kan skinne igennem. Skyerne gør billedet meget mørkt i forhold til tiden.
4	Søndag 22/2 Klokken 21:00	Solen er gået ned og skyerne ligger tungt i horisonten og månen lyser op. Lysene på vejen er tændt, som giver en hyggelig fornemmelse.
5	Søndag 22/2 Klokken 22:30	Solen er gået ned og der er helt mørkt ude på gaden. Man kan se lysene på vejen, som lyser vejen op. Mit blitz gør at min kan se bilen og dens hvide nummerplade, som tidligere.

Skulptur

I vores forløb med "Skulpturer" har vi fokuseret på tredemensiel kunst via skulpturen. Gennem diskussion og overvejelser fandt vi en definition på, hvad en skulptur er. Gennem et kort historisk tilbageblik (antikken-renæssance-barok) har vi kigget på, hvordan vores viden om maleri fra perioderne afspejlede sig i skulpturen.

Analyse af : Michael angelos, David:

Formanalyse:

Michelangelo's David 1501-1504

Titel: David. Tilblivelses år: 1501-1504. Størrelse: 5.17 meter høj. Placering: statuen opstillet foran Rådhuset i Firenze. Materiale: Marmor.

Analyse og Komposition: Den står i kontrapost (vægten lægges på det ene ben). Man kan skimte "arabesk" i kroppens struktur. De bløde linjer i skulpturen får den til at se ud som om at den er i harmonisk ro. Formen er rund og massiv. · Beskueren ledes rundt om skulpturen idet den har en udpræget for og bagside.

Lys og skygge: er skabt ved af former og overgange, som er blevet skabt ved slibning tror jeg.  Skulpturen suger på en måde meget lys til sig. Idet skulpturen i forvejen er meget lys medvirker det til, at skulpturen ser "guddommelig" ud. Dette passer godt til Michelangelos hensigt med skulpturen, hvilket skal forestille at være David fra det gamle testamente, men det kommer jeg mere ind under i betydningsanalysen.

Strukturen: er homogen, dvs. glat og sammenhængende. Dette fremhæver skønheden og får skulpturen til at se mere naturlig ud.

Materiale: Hård/marmor, kold/sten- Idet skulpturen skal forestille at være David lige inden han tager kampen op imod Goliat, kunne det tænkes at marmoren og vægtfylden af marmoren symboliserer Davids overvindelighed, og den hvide farve: hans renhed/Gud er på hans side.

Idet skulpturen er 5.17 meter høj, betragter man skulpturen fra frøperspektiv, hvilket får den til at se mægtigere ud, men det er nok også med vilje at Michael Angelo har gjort det.

Betydningsanalyse:

Statuen forestiller David før han skal i den tilsyneladende umulige kamp mod Goliat. David er lavet som en flot, ung mand der står i kontrapost.

Davids ansigtsudtryk er roligt og fattet udstråler aggressivitet, det viser også bare Michelangelos fantastiske evner som billedhugger.  blev lavet i en periode, hvor Firenze var truet af de omkringliggende stater. Skulpturens symbolske betydning ses i historien om David og Goliat. Firenze ansås i denne sammenhæng for umiddelbart at være ligeså forsvarsløs, som David på forhånd syntes at være. Dette viste sig dog at forholde sig helt anderledes. På den måde gav det indbyggerne håb. Så statuen blev opstillet foran rådhuset i Firenze netop som et symbol på selvstændighed.

Skulpturøvelse: 

Vi har lavet en skulpturøvelse om et menne i bevægelse altså en dynamisk skulptur.

Jeg startede med at lave en skitse over vores skulptur. Vi skulle tage udgangs punkt i croquis, som vi har lavet tidligere. 

Her er min skitse, som forestiller en danser.

Kravene til skulpturen var:

- En dynamisk figur i voks (max 15 cm høj)

- Billeder af skitser, proces og endelige resultat.

- Teoretiske overvejelser

 Efter hårdt arbejde med det her voks, fik jeg endelig lavet min flotte skulptur. Det var svært på mange måder at lave figureren fordi at vokset var så hårdt og svær at forme. Det var svært at lave den så dynamisk fordi at min erfaring indenfor området med voks ikke er så stor. Jeg var nødt til at bruge værktøjer i stedet for hænderne, da vokset var for hårdt.

Her er så mit endelige produkt med min skitse ved siden af.

Skulpturanalyse: Danseren
Skulpturen er 15cm høj- 9cm bredde. Den er lavet i 2015 på Herning Gymnasium. 
Materiale: Materialet er lavet af voks-ståltråd-træklods-klips.
Analyse og komposition: 

Danseren står i kontrapost, dvs den ligger vægten på det ene ben, som er ført om bag det andet, som en vigtig del af bevægelsen. Danseren er dynamisk med sine arme i bevægelse på vej opad. Jeg har brugt en taktisk, som går ud på at gøre den så bred og maskulin som muligt. Formerne er organiske fordi den virker levende. Organiske former er lidt runde former der virker levende. Menneskerformer.
Skulpturen er meget levende og åben, fordi den er dynamisk. 
Strukturen: 
Homogen, dvs. glat. 
Man betragter skulpturen fra fugleperspektiv, fordi den kun er 15cm høj. Højden skal også vise den lille fine balletdanser, som ikke er særlig stor og massiv. Danseren er meget åben og åbner sig på en måde op for beskueren.  Den er som sagt meget glat, som gør den yndefuld, som en danser. 
Betydningsanalyse:
Betydningen med danseren er at den skal opstilles på Aros  Den kendetegner livets gnist hos dansere  omkring i verden og om hvordan der stadig findes glæde rundt i verden i dans. Hvis vi kunne komme lidt tættere på skulpturen kan man så hvordan strukturen i ansigtet stråler glæde. Pragt er noget skulpturen prøver at vise meget af med dens ansigt. Den viser disciplin og pragt.